6 om dagen
6 om dagen.

Hvis du tror, at du mindsker din risiko for at få kræft ved at spise godt med frugt og grønt, kan du godt tro om igen. Når det gælder kræft, er den positive effekt af at indtage meget frugt og grønt nemlig yderst beskeden.

Det viser en ny, stor undersøgelse, hvor forskere har fulgt 478.478 europæere gennem næsten ni år. 30.604 af personerne i undersøgelsen fik konstateret kræft, men det var altså ikke fordi, de havde forsømt at spise frugter og grøntsager.

»Det er ikke sådan, at du nedbringer din kræftrisiko markant ved at spise frugt og grønt,« fortæller overlæge Anne Tjønneland, der er afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter på den nye undersøgelse.

6 om dagen hjælper ikke mod kræft

Frugt og grønt kædes ellers ofte sammen med mindsket risiko for kræft.

Det gælder for eksempel i &'6 om dagen&'-kampagnen. På kampagnens hjemmeside kan man læse følgende udsagn: »En lang række videnskabelige undersøgelser viser, at frugt og grønt hver dag beskytter mod kræft…« Men de undersøgelser, der henvises til, blev publiceret i starten af 1990erne. Siden er undersøgelserne blevet bedre, og forskerne er blevet noget klogere på effekten - eller mangel på samme - af frugt og grønt.

Ny viden ny verdensbillede I takt med at der erhverves ny viden om netop den gavnlige effekt af frugt og grønt forandres vores verdensbillede sig også. Det der var vejledningen i 90'erne er ikke ensbetydende med at det er den optimale vejledning i 2011.

Det betyder ikke at du skal stoppe med at spise sund og varieret, hertil hørende frugt og grønt. For selvom det er en betydelig mindre effekt på kræft, ja så har det fortsat en stor effekt på eksempelvis overvægt.

Overvægt og fedme er dog stadig det der giver størst risici for alle former for helbredsproblemer, så spis du bare løs og hold en sund figur.

Skrevet af:
Gitte Borch Andersen
BA i Human Ernæring



[Tilbag]